Glasvinge

Er du krimifan - og har du læst eller hørt Katrine Engbergs tidligere bøger om makkerparret Kørner og Werner, skal du ikke snyde dig for forfatterens seneste bog i serien, der har fået titlen Glasvinge. Bogen udkom på Peoples Press i 2018 og læses op af forfatteren selv. Spilletiden er 9 timer og 13 minutter.

Mord i sundhedssystemet

Handlingen i de to første bind i Katrine Engbergs krimiserie foregår i København, og sådan forholder det sig også i Glasvinge. Her skal makkerparret Jeppe Kørner og Anette Werner forsøge at opklare et mord på en kvinde, som bliver fundet nøgen i et springvand midt på Strøget. Anette Werner er dog denne gang på barsel, og hun forsøger efter bedste beskub at deltage i opklaringsarbejdet, der denne gang bringer kriminalbetjentene ind i korridorerne i sundhedssystemet, hvor der er masser af intriger og magtkampe. Læsere, der har haft fingrene i de to tidligere bøger, vil glæde sig over gensynet med persongalleriet i Glasvinge, men bogen kan sagtens læses eller høres uden foregående kendskab til universet.

En helstøbt krimi

Glasvinge fik ligesom forgængerne i serien gode anmeldelser. Katrine Engberg har en evne til hele tiden at sende plottet i nye spændende retninger, og sammen med de sproglige finurligheder fremstår Glasvinge som en raffineret og helstøbt krimi, som samtidig byder på både humor og samfundskritik mellem linjerne. Ingen tvivl om at Katrine Engberg er ved at skrive sig ind på listen over de danske “krimidronninger”, som fans af genren venter på at læse.

14 dages gratis prøveperiode

Hvis du aldrig før har prøvet Mofibo, kan du prøve at lytte 14 dage gratis og få adgang til både Glasvinge og Katrine Engbergs to øvrige bøger i serien - Krokodillejægeren og Blodmåne. Prøveperioden giver naturligvis også adgang til tusindvis af andre titler i de genrer, som du ynder at høre eller læse. Bøgerne kan læses som e-bog eller høres som lydbog.

Glasvinge
Prøv at lytte gratis:
Mofibo