Storytel

Vigtig information!

Storytel er ikke længere tilgængelig i Danmark. Mofibo har været ejet af Storytel siden 2016. Fra og med 2019 er Storytel ikke tilgængelig i Danmark. Mofibo har overtaget Storytels platform. Nye kunder henvises til Mofibo.

Storytel er en svensk streamingtjeneste med internationalt format, som tilbyder tusindvis af lydbøger og e-bøger i en række forskellige lande. I 2016 opkøbte Storytel den danske streamingtjenste Mofibo, og som bruger finder man mange af de samme funktioner og muligheder i Storytel appen som i Mofibo appen. I anmeldelsen her vil der dog være fokus på, hvad Storytel appen kan tilbyde.

Slaraffenland for bogelskere

Storytel er et slaraffenland for dem, som gerne vil læse e-bøger eller lytte til lydbøger. Der er ca. 60.000 bogtitler i sortimentet, og der er mange forskellige genrer at vælge imellem som f.eks. krimi, spænding, kærlighed, sundhed og livsstil, biografier, børnebøger m.m. For kun 129 kroner om måneden kan du få fri adgang til hele herligheden, og det er der allerede mange, som benytter sig af.

I sortimentet finder du både ældre og nye titler, og for dig, som gerne vil læse den nyeste litteratur, er det en fordel, at du kan gøre det hos Storytel i stedet for at skulle vente i månedsvis på at læse den samme e-bog fra eReolen.

Abommenttyper tilpasset brugernes behov

Hvis du gerne vil opleve Storytels univers gratis, før du beslutter dig for, om du skal tegne abonnement, så har du mulighed for at få 14 dages gratis prøveperiode uden binding. Du får dermed mulighed for at gennemgå sortimentet og ved selvsyn se, hvor utrolig mange spændende titler, der er at vælge imellem. Vælger du at tegne et abonnement, så kan du vælge mellem tre typer: Unlimited koster 129 kr. om måneden, og her kan en voksen og et barn være på samtidig.

Family henvender sig til familier, hvor to voksne og to børn kan være på samtidig for 159 kr. om måneden. Den tredje abonnementtype hedder Family Plus og koster 189 kr. om måneden, og her kan tre voksne og tre børn være på samtidig. Det er positivt, at Storytel imødekommer forskellige brugernes behov ved at tilbyde forskellige typer af abonnement.

Nem oprettelse

Du kan nemt oprette dig som bruger på Storytel, som har en meget brugervenlig hjemmeside. Du klikker på knappen „Prøv gratis i 14 dage“, hvorefter du opretter dig med navn, emailadresse og kodeord. Så er du klar til at gå på opdagelse i Storytels bogunivers. Når de 14 dages prøveperiode er overstået, trækkes der automatisk penge fra dit betalingskort på det beløb, du har valgt.

Du betaler altid forud for abonnementet, og du kan opsige det når som helst inde på din profil. Der er ingen bindingsperiode. Abonnementspriserne må siges at være meget favorable set i lyset af, at du får adgang til 60.000 danske og engelske bogtitler.

Brugervenlig app med mange funktioner

En gennemgang af Storytel appen viser, at den er nem at anvende på mobil eller tablet. Bøgerne er inddelt i kategorier, og både sorteringsfunktion og søgefunktion gør det nemt at finde frem til e-bøger og lydbøger, du gerne vil læse eller lytte til. Har du brug for inspiration til, hvad du skal læse, så finder du den på Storytels blog. Boghylden er en funktion, som sikrer dig et nemt overblik over de e-bøger og lydbøger, som du læser og lytter til.

Appen har desuden en del bog-funktion, hvis du ønsker at dele din læseoplevelse på Facebook eller på sms eller e-mail. Du finder desuden masser af inspiration og bogtips i appen, så du kommer aldrig til at løbe tør for læsestof. Hos Mofibo kan man følge med i, hvad vennerne læser. Det kan man ikke hos Storytel, men til gengæld kan man overvåge bogserier, så man har styr på, hvornår den næste bog i ens yndlingsbogserie udkommer. Storytel har desuden en rigtig god service-support, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at anvende appen.

Vær offline på ferien

Hvis du ønsker at være offline på ferien, så behøver du bestemt ikke at mangle læsestof. Storytel gør det muligt, at du kan downloade e-bøger og lydbøger og tage dem med på ferien og læse/lytte offline. På den måde undgår du at bruge for meget mobildata i udlandet. Det er i det hele taget utrolig meget nemmere at medbringe en tablet eller mobil med et håndplukket bibliotek af god litteratur som du har fundet hos Storytel frem for at skulle pakke en kuffert med trykte bøger, som du skal slæbe rundt på i ferien.

Storytel: E-bøger og lydbøger for hele familien

Storytel tilbyder e-bøger og lydbøger for hele familien. Du kan vælge mellem skønlitteratur, digte, biografier, krimi, thriller, fakta, klassikere, historie, børnebøger, fantasy, erotik, personlig udvikling, ungdomsromaner m.m. Bøgerne er mærket med et lille ikon (høretelefoner og briller), så du kan se, om det er en lydbog eller en e-bog. Storytel har desuden et koncept, der hedder Storytel Original, som er Storytels egne udgivelser. Historierne er kendetegnet ved, at de skrevet til lydformat. Storytel Origina afholder også indimellem skrivekonkurrencer.

Samlet vurdering

På en karakterskala fra 1-5, hvor 1 er dårligst og 5 er bedst, giver vi Storytel karakteren 5. Storytels kæmpestore udvalg af lydbøger og e-bøger til kun 129 kroner om måneden gør streamingtjenesten til et oplagt valg, når man skal tegne et abonnement. Man får rigtig meget for pengene, hvilket du også kan se, hvis du i løbet af prøveperioden foretager en gennemgang af de mange kategorier. Her er noget for enhver smag og for hele familien. Derudover giver det brugervenlige design en rigtig god læseoplevelse.

Storytel
Ratings:
Enheder:

Lyt offline:
Pris: 129 kr./md